Handelsbetingelser for leje hos sboks.dk

Følgende betingelser er gældende for leje af udstyr via sboks.dk. Ændringer i betingelserne kan ske uden varsel, men det er de på bookningstidspunktet gældende betingelser, som er gældende, også selv om lejeperioden ligger efter indførslen af de nye betingelser. I betingelserne henvises til personen/institutionen/firmaet som ”Lejer”.

1. Legitimation

Ved udlejning af udstyr medbring altid gyldigt billede id (kørekort/pas) samt sygesikringsbevis som legitimation. Lejer skal være fyldt 18 år. Udstyret bliver ikke udleveret, hvis legitimation ikke kan forevises eller kopi af legitimation ikke må tages.

Alt opbevares jfr gældende GDPR lovgivning, sikret miljø elektronisk. Efter endt leje slettes legitimationen og kun faktura opbevares i 5 jfr. Regnskabsloven.

2. Brug af lejet udstyr

Pkt. 1.: Lejet udstyr må kun anvendes af lejeren. Fremleje til tredjemand må kun ske med skriftlig godkendelse af Udlejer.

Pkt. 2.: Det lejede udstyr må ikke uden udlejers skriftlige godkendelse medtages til udlandet.

Pkt. 3.: Alt udstyr skal sikres mod vejrforhold; regn, sne, vind m.m. Udlejer forbeholder sig ret til, til enhver tid at underkende Lejers tiltag herimod.

Pkt. 4 Lejer instrueres i opsætning og tilslutning af det lejede udstyr ved afhentning eller levering af udstyret. Er Lejer i tvivl om tilslutning m.m., spørg da før udstyret overdrages fra Udlejer.

3. Afhentning

Pkt. 1.: Afhentning af udstyr kan kun ske efter aftale med Udlejer og skal afhentes af Lejer, medmindre andet er aftalt. Under Lejeperioden er det Lejer som hæfter 100% for det lejede udstyr.

Pkt. 2.: Det lejede gennemgås sammen af Udlejer og Lejer, før udlevering.

Pkt. 3: Udlejer har klargjort og gennemgået udstyret, opladt evt. batteri og rengjort det før afhentning og har fundet det i funktionel stand. Det er Lejer, der skal påpege evt. forkert udleveret udstyr, fejl eller mangler på udstyret, før det forlader Udlejer.

Pkt. 4.: Det er Lejers ansvar at sikre sig, at eget og 3. parts udstyr kan tilsluttes det lejede udstyr fra Udlejer. Instruktion og vejledning herom påhviler ikke Udlejer, men Udlejer hjælper gerne i det omfang, det er muligt.

4. Aflevering

Pkt. 1.: Det forventes, at Lejer har udvist omsorg for det lejede udstyr og informerer Udlejer, hvis der er påført skade, eller om anden væsentlig information omkring udstyret.

Pkt. 2.: Aflevering af det lejede udstyr skal ske i henhold til aftale med Udlejer. Hvis udstyret ikke er returneret til Udlejer til den aftalte returdag/-tid, udløser dette ekstra leje, medmindre andet er skriftligt aftalt. Der pålægges dagsleje pr. påbegyndt dag, så længe udstyret ikke er afleveret, gældende fra den aftalte afleveringsdag.

Pkt. 3.: Afleveres udstyret ikke til tiden, eller indgås der ikke en skriftlig aftale om forlængelse af lejeperioden, pådrager Lejer sig ansvar i medfør af straffelovens § 293 (Brugstyveri).

Pkt. 4.: Tilbagelevering af det lejede udstyr inden udløbet af den aftalte lejeperiode, vil uden særlig skriftlig aftale med Udlejer ikke berettige Lejer til en nedsættelse af lejebeløbet.

Pkt. 5.: Afleveres det lejede udstyret med tape, klistermærker eller andre genstande påklistret, udover vores egne klistermærker, faktureres Lejer kr. 400,- pr. påbegyndt time, det tager at ”rense” udstyret.

5. Lejeperiode

Pkt. 1.: Den tid, udstyret er udlejet, kaldes lejeperioden, hvorved forstås den tid, udstyret har været borte fra Udlejer og er til rådighed efter. Det skal bemærkes, at korteste lejeperiode er 12 timer. Den dag, udstyret forlader Udlejer, regnes som første lejedag. Tilbageleveringsdagen regnes ikke som en lejedag, så længe udstyret er afleveret til aftalt tid og dag. Hvis udstyret ikke er returneret til vores forretning/lager ifølge aftalt tid, udløser det ifølge §4. Pkt.2. leje, indtil udstyret er retur. Udstyr kan ikke indleveres uden for normal åbningstid, søndag eller helligdage, medmindre skriftligt andet er aftalt med Udlejer.

Pkt. 2.: Såfremt en aftalt lejeperiode ikke overholdes af lejeren, er Udlejer berettiget til uden varsel at afhente det lejede udstyr. Det samme gælder, såfremt lejer misligholder kontrakten groft, f.eks. ved udeblivelse af lejeafgift til aftalt tidspunkt. Til afhentningsberettiget misligholdes hører også fogedforretning hos lejer, konkurs eller anden betalingsstandsning.

Pkt. 3.: Forlængelse af lejeaftalen foretages via kontakt til udlejer.

6. Bestilling.

Pkt. 1.: Bestilling af udstyr er bindende ved henvendelse både i forretning/lager, ved aftale med Udlejer-personale, mundtligt over telefonen eller skriftligt.

Alle bestillinger kan frit annulleres 30 dage før afhentningstidspunkt

7. Priser.

Lejen beregnes på grundlag af de, til enhver tid, af Udlejer fastsatte priser. De nævnte priser i lejekontrakten er beregnet ud fra grundlag af de, til enhver tid, af Udlejer fastsatte priser. De nævnte priser i lejekontrakten er beregnet ud fra direkte afhentning fra forretningen/lageret.

8. Betaling.

Pkt. 1.: Der kan betales kontant og med MobilePay. Ved returnering af ubeskadiget udstyr, tilbagebetales eventuelt depositum. Buler, ridser og andre skader modregnes i depositum, eller på lejers regning.

9. Skader.

Udlejer er ikke ansvarlig for evt. skader forvoldt af det lejede udstyr. Lejer er ansvarlig for skader, bl.a.: a) Mekaniske el. elektriske forstyrrelser, herunder forkerte spændinger i strømudtag. b) Glemt, tabt, stjålet, forlagt eller anden bortkomst. d) Skader der er forvoldt af lejer, skal erstattes af Lejer til det lejedes vejledende udsalgspris.

10. Ændringer eller reparation af udstyr.

Pkt. 1: Der må ikke foretages ændringer eller reparationer af det lejede udstyr uden særlig skriftlig tilladelse fra Udlejer.

11. Udstyr.

Alt udstyr tilhører Udlejer og må ikke videreudlejes, pantsættes, eksporteres, sælges, transporteres til udlandet uden særskilt tilladelse fra Udlejer.

12. Kontakt.

Har De, mod forventning, problemer med det lejede udstyr, så ring til Udlejer på telefonnr.: 26 36 77 58.

 

Opdateret af pcparts.dk ejer af sboks.dk juli 2019.

Har du spørgsmål så skriv til book@sboks.dk